torsdag den 6. december 2007

Bodyguard

Jeg passede virkeligt godt på de kongelige under deres besøg i New York. Se hvor vågen og parat jeg ser ud, klar til at gribe ind overfor vilde fans, teenagere og andre forbrydere.

Klik på billedet engang og se hvordan mit falkeblik sørger for, at alle kan føle sig trykke og rolige. Det kan godt være at jeg ikke var i militæret, men man kan ikke længere beskylde mig for ikke at have værnet om vort lands dronningefamilie.

onsdag den 5. december 2007

Ærlighed varer længst - også i Texas.

En kvinde bankede i går på Niels' dør i Austin, hvor jeg var på besøg for et par uger siden. "Er du fra Danmark?" spørger hun. "Har du mistet noget?" Fortsætter hun imens hun i sin udstrakte arm holder mit forsvundne kamera, som jeg ellers for længst havde afskrevet.

Stort mysterie og konspirationsteorierne er mange - men jeg skal være den første til at beklage at jeg tidligere har kaldt alle texanere for Hill Billys! Kameraet kom tilbage, og er nu på vej med posten til New York.

Jeg har NETOP købt et nyt, som jeg ikke kan levere tilbage da jeg har smidt indpakningen ud, så jeg har nu to! Så kan det være at jeg tager dobbelt så gode billeder. :)

tirsdag den 27. november 2007

Tørre tæsk i Texas

Texas I tell ya, der går det ikke stille for sig. Baggrunden for påstanden hviler i 5 gode dage i Texas på besøg hos Niels, som læser på University of Texas i Austin.

Dag 1: Niels og Ole går på bar. Resultatet bliver en knytnæve til Niels fra en emsig udsmider, som i bedste Clint Eastwood- stil, dog modsat Clint'ens ofte retfærdigtgjorte højre hånd, beslutter sig for at lange min compadre Niels en kæverasler, så Niels må til tælling. Hurtigt er han dog på benene igen, hvorefter vi i bedste dengse-stil beslutter os for at forlade stedet, for siden at opdage at mit kamera er stjålet. Skide hill billies siger jeg. Nu overvejes politianmeldelse, men nu må vi se hvad vi finder ud af er bedst i sådan en situation. Herfra, i sikkerhed i New York, er hele situationen en smule komisk. Fordommene om Texas som en stat der avler bøller er mere end intakt. Hører du Mr. President?

Ud over dag 1's oplevelse med det lokale Austin- slæng, var besøgt dog en udsøgt fornøjelse. I kristne-Dan's bil kørte vi til Houston og så rumrakketter på Houston Space Center, hvorfra man men mini-tog og guide får lov at komme ind i hjertet af NASA's træningsfaciliteter. Det var spektakulært at stå foran Saturn V-rakketten, som løftede Armstrong og Alldrin og Apollo 11-ekspiditionen hele vejen til månen. I Houston så vi også History of Natural History, hvor forsillet af verdens ældste menneske "Lucy" er udstillet. Spøjst nok har jeg set selv samme forsil for 5 år siden i Ethiopien, hvor Lucy blev fundet.

Turen fra Austin til Houston er en 4 -timers køretur igennem, det texanske landskab. Store Ranches, marker og oliepumper præger omgivelserne sammen med diverse billboards hvor man eksempelvis kan læse at man "skal frygte Herren"(!), eller en reklame med budskabet: "WE SUE LAWYERS". Det er en sjov fornemmelse at køre rundt i en stor pick up i Texas og opleve at mange fordomme om netop Texas ikke er skudt helt ved siden af. Brede veje, store biler, bøfler og folk med cowboyhatte er dominerende. Retfærdigvis skal det tilføjes, at folk generel var utroligt søde og imødekommende. Fra Niels roommate Marcy, som diskede op med den lækreste thanksgiving turkey, indehaverne af vores hostel i Houston og langt hovedparten af folk i Austin var utroligt søde!

Vores rundtur i The Lone State bød også på besøg på to vingårde, en tur forbi Lyndon B. Johnsons fødeby, og naturligvis også på en omgang meatloaf med kartoffelmos og sovs på en road side diner!

lørdag den 17. november 2007

"Skriv noget Ole"

... er jeg blevet opfordret til. Så gør jeg det. Jeg keder mig også lidt på arbejdet for tiden, hvor novemberkulden og -mørket har medført en lidt for stor dosis hverdags-sløvsind. Ærligt talt bliver det til lidt for meget pol.dk og lidt for lidt investindk.com. (Jeg håber ikke at min chef læser med her, i så fald skal du ikke tage det så tungt Elisabeth, jeg lover at jeg nok skal nå at lave den præsentation inden tirsdag).

Lad mig lige beskrive hvad jeg skal idag, hvor det jo altså er lørdag og så holder jeg jo fri. Jeg har tænkt mig at pakke alle mine klæder i en stor sæk, tage den på ryggen og gå ud, rundt om hjørnet og hen til nærmeste møntvaskeri, som ejes af en sød kinesisk dame, som sælger vaskepulver til kun én dollar. Med den forrykt styrtdykkende dollarkurs er det faktisk ret billigt.

Dollarkursen gør også at det er fedt at få SU i danske kroner, som jo hele tiden bliver mere værd i forhold til indkøb af spegepølse, ost og appelsinjuice. Desuden er min husleje blevet 500 kr. billigere pr måned siden jeg kom, udelukkende som følge af den amerikanske finanspolitik som tænker lang mere på handelsbalance end på inflation, økonomisk ustabilitet, sociale tiltag og rigtige levende mennesker. Fint for mig, jeg bliver rigere, men lidt skidt for mine ca. tohundredehalvtreds millioner amerikanske naboer, hvis skoler, universiteter, hospitaler, sygesikringer, pensioner, husleje, lån og mad tilgengæld bliver dyrere for hver dag Bush tromler videre med sine skyklapper surret godt fast til kraniet. Lammespasseridiot.

Hovsa, jeg havde nær glemt at jeg er sulten og vasketøjet skriger på mig. Off to Chinatown.

Flere billeder: http://www.facebook.com/album.php?aid=21120&l=0f6d4&id=678886128
og her: http://www.facebook.com/album.php?aid=17204&l=7830f&id=678886128

torsdag den 15. november 2007

November i New York

Den store Internet-blogger, bliver jeg nok aldrig. I hvert fald ikke endnu. Men nu hvor mørket og kulden er nået til New York, er det måske på tide med en hurtigt update. Der er jo sket en del den sidste månedes tid, jeg ved sørme ikke rigtigt hvor jeg skal starte.

Jo altså, jeg har igen haft besøg fra Danmark. Alle mine søskende og svogre kom forbi i uge 42, hvor vi havde en rigtigt dejlig uges tid sammen og senere i Oktober var Laura et smut herovre igen.Vi lånte et hus i Catskills Mountains af en kollega, lejede en Chrysler Equinox i guld og havde det drøn lækkert i de smukke bjerge. Vi var også et smut forbi Woodstock for at kigge på hippier, hvilket var en stor oplevelse, som at lande i en underlig b-film som forsøger at beskrive 60'erne - sådan lidt på afstand. Et underligt og utroværdigt billede af en svunden tid, men ikke destromindre charmerende og hyggeligt. Siden har jeg været på et kort visit i San Francisco (Silicon Valley) i forbindelse med arbejde, og senere i november tager jeg til Austin i Texas for at fejre Thanksgiving på amerikansk maner. Nok om mig, mere om New York.

Byen, som jeg efterhånden kender godt, er stadig fantastisk. Det er svært at kede sig her, når der alle døgnets timer er live-musik, kundsudstillinger, teater, (shopping) og ikke mindst så utroligt mange mennesker i forskellige afstøbninger, som er uendeligt sjove at sidde og kigge på på en bænk i Central Park, på Union Square eller ved St. Marks Place. Midt i byen, iblandt sorte, hvide, kinesere, indere, arabere, mexicanere er der langt hjem til Danmark og "Pia's 13,8%", som bare én gang skulle mærke mangfoldigheden på egen krop for at finde ud af at den hverken er farlig eller ødelæggende med derimod farverig og smuk. I samme sætning skal det dog her nævnes, at mangfoldigheden i New York heller ikke rækker længere end til en opdeling af folk i forskellige hoods, og at man sjældent ser en hvid mand i det ydre Brooklyn eller mange Mexicanere i Financial District.

Snart tænder de juletræet ved Rokkerfeller Center, og byen er så småt ved at tage tilløb til det store juleræs. Jeg hader ræset (ikke hyggen), og det kan være at jeg snart skriver lidt mere her.
(tak til de trofaste... mor?)



torsdag den 11. oktober 2007

onsdag den 26. september 2007

Jens og Casper i NYC


En anden grund til at jeg aldrig får fred til at skrive her, er alle de dejlige mennesker som af og til dumper ind på Manhattan.

Casper og Jens var her i 10 dage - og efterlod en del blødende svenske, franske og amerikanske pigehjerter!

Niels om good old NYC

Jeg er ikke så flittig med min blog, indrømmet. Der er jo meget at se til her i byen og derfor bliver det til knap så megen sidden foran computeren.

Min gode ven Niels har beskrevet sit og Jonas' besøg her hos mig i New York, det er bestemt et kig værd, han har også været flink til at poste et par håndfulde gode billeder her:

http://nielschrist.gotdns.org/?=p26

Jeg smider lige tre billeder Niels tog da han var her.
Go' vind til jeg vender tilbage! :)



fredag den 24. august 2007

"Hvad skal du så idag efter arbejde...?"

"Tjo, jeg tror jeg smutter over på Museum of Modern Art (MoMa) og hører lidt jazz."

Sådan kunne en tilfældig torsdagssamtale udfolde sig her på konsulatet. Som sagt så gjort, og således blev den sene eftermiddag henlagt til MoMa's lækre gårhave i selskab med en håndfuld tjekkiske musikere og et glas kold sangria. Ikke dårligt. :)

Konsulatet har en aftale med MoMa som gør at ansatte (inkl. praktikanter) har gratis adgang. (Tilgengæld er museet så fyldt op med danske designermøbler, fremragende udstillingsvindue tør jeg love jer.)

Det er svært at overvurdere både bygningerne og MoMa's faste udstilling hvor Picasso, Van Gogh, Matisse, Monet, Dali, Lichtenstein, Warhol og hvad de ellers hedder, let tager pusten fra de mange besøgende. Jeg kan ikke lade være med at tænke at det må være lidt sært for amrikanerne, at et af verdens måske mest berømte museer, som oven i købet ligger i New York City, i den grad er domineret af europæisk kunst.

Det som fanger mig mest på MoMa, er dog det store atruim, hvor en (meget) amerikaner-kritisk kunstner har fået lov til at udsmykke en hel endevæg med meget politiske tegninger. Det er på samme tid humoristisk og tankevækkende stof. Jeg tror jeg går der over igen næste torsdag...

(klik på billederne for at se dem i fuldt format)

tirsdag den 14. august 2007

Seneste update.

Nu skrev jeg godt nok at jeg ikke orker at skrive, men her kommer alligevel en kort update herfra Big Apple.

På arbejde går det rigtigt godt. Folk er flinke, og jeg er ved at komme godt med hvad angår de mange arbejdsopgaver. Pt. er jeg igang med at lave informationsmateriale til en robotvirksomhed, der er interesseret i at flytte en del af deres produktudvilking til Danmark. Det er ret sjovt, det laver lejetøj, industrirobotter, microchips og GPS-systestemer. Det er fremtiden siger jeg Jer, robotterne kommer.

Sådan her ser det altså ud på mit kontor. Jeg har udsigt lige over til en boligblok, men hvis jeg strækker mig lidt kan jeg se Hudson River. Men altså ikke meget udsigt på trods af adresse på 18. etage.
















Den seneste uges tid har jeg haft besøg fra DK. Niels og Jonas fra Medievidenskab i Århus har besøgt mig inden de tager videre til Austin hvor de tager et semester på University of Texas. Fredag var vi på Brooklyn Brewery, lørdag på Coney Island hvor vi var til Freek Show(!!!), hvor en fyr hamrede søm i næsen på sig selv og jonglerede med en motorsav. Ganske underholdende. Billedet er fra Coney Island, som er et underligt mix af forlystelser, gøglershows, tombolaer og lign. Meget meget amerikansk, meget grimt og meget ucharmerende - men på samme tid hamrende morsomt!

Igår aftes var vi så til Junior Senior koncert her i NY sammen med en stor flok her fra konsulatet og en håndfuld fra den danske FN-mission.

Men nu har jeg fri fra arbejde og er på vej hjem. I må senere høre om Muse-koncert i Madison Square Garden, Picnic i Central Park, Gospel i Harlem og meget mere. :) This city never sleeps!

Take care.
... jamen der er hun jo.

Og her er jeg på Staten Island med Manhattan i baggrunden.


Og her financial district skyline taget fra Brooklyn Bridge

Midtown's skyline om natten fra en tagterrasse i East Village.

Flere billeder...

Puha, når jeg sidder foran en computer det meste af dagen på arbejde, er det begrænset hvor meget jeg orker at skrive her lige nu. Men jeg poster lige lidt flere billeder.

Det første er fra mit lille køkken, og bagved mit værelse.


Her er døren ind til lejligheden.

Og et billede fra Times Square.

tirsdag den 7. august 2007

The SoHo Pad

Her er et par billeder fra mit lille værelse i SoHo.


Thomas Dybdahl koncert

I sidste uge kom Thomas Dybdahl forbi mit lokale spillested (The Livingroom) og gav en super solo-koncert. Jeg sneg mig til at tage et billede med mobilos.

Et par billeder...


Jeg har sneget mig til at oploade et par billeder fra computeren på konsulatet. Inden længe poster jeg også et par billeder fra min lejlighed i SoHo.

Laura og jeg på toppen af Empire State Building.



Og udsigten fra Empire. Yderst til højre er det høje, sorte, slanke Trump Tower, list til venstre kan man se The Chrysler Building med det spidse tårn. Bygningen hvor jeg arbejder ligger lige bag Chrysler. (Klik på billedet for at se det i stor udgave!)

... og et billede fra financial district.

Mere følger...

mandag den 30. juli 2007

Stadig intet Internet

Så er der bestilt Internet til lejligheden i SoHo, men det kan godt tage op til et par uger før at det er klar til brug.

Husk at jeg ofte er på Skype: ole_rahbek :)

fredag den 27. juli 2007

Nu kommer der snart billeder her!

Så snart jeg har fået Internet i min nye Crib, så poster jeg billeder her! Bye the way, min nye adresse er:

222 Lafayette, apt. 1.
New York, NY 10012
USA

og mit telefonnummer:
+1 646 265 3428

mandag den 2. april 2007


One Day You'll Dance for Me, New York City.

Going to NY

Den 1. juli flyver jeg til New York, hvor jeg skal i praktik på generalkonsulatet! På denne side vil jeg poste billeder, sådan at du kan følge lidt med i min dagligdag.