lørdag den 17. november 2007

"Skriv noget Ole"

... er jeg blevet opfordret til. Så gør jeg det. Jeg keder mig også lidt på arbejdet for tiden, hvor novemberkulden og -mørket har medført en lidt for stor dosis hverdags-sløvsind. Ærligt talt bliver det til lidt for meget pol.dk og lidt for lidt investindk.com. (Jeg håber ikke at min chef læser med her, i så fald skal du ikke tage det så tungt Elisabeth, jeg lover at jeg nok skal nå at lave den præsentation inden tirsdag).

Lad mig lige beskrive hvad jeg skal idag, hvor det jo altså er lørdag og så holder jeg jo fri. Jeg har tænkt mig at pakke alle mine klæder i en stor sæk, tage den på ryggen og gå ud, rundt om hjørnet og hen til nærmeste møntvaskeri, som ejes af en sød kinesisk dame, som sælger vaskepulver til kun én dollar. Med den forrykt styrtdykkende dollarkurs er det faktisk ret billigt.

Dollarkursen gør også at det er fedt at få SU i danske kroner, som jo hele tiden bliver mere værd i forhold til indkøb af spegepølse, ost og appelsinjuice. Desuden er min husleje blevet 500 kr. billigere pr måned siden jeg kom, udelukkende som følge af den amerikanske finanspolitik som tænker lang mere på handelsbalance end på inflation, økonomisk ustabilitet, sociale tiltag og rigtige levende mennesker. Fint for mig, jeg bliver rigere, men lidt skidt for mine ca. tohundredehalvtreds millioner amerikanske naboer, hvis skoler, universiteter, hospitaler, sygesikringer, pensioner, husleje, lån og mad tilgengæld bliver dyrere for hver dag Bush tromler videre med sine skyklapper surret godt fast til kraniet. Lammespasseridiot.

Hovsa, jeg havde nær glemt at jeg er sulten og vasketøjet skriger på mig. Off to Chinatown.

Flere billeder: http://www.facebook.com/album.php?aid=21120&l=0f6d4&id=678886128
og her: http://www.facebook.com/album.php?aid=17204&l=7830f&id=678886128

Ingen kommentarer: