fredag den 24. august 2007

"Hvad skal du så idag efter arbejde...?"

"Tjo, jeg tror jeg smutter over på Museum of Modern Art (MoMa) og hører lidt jazz."

Sådan kunne en tilfældig torsdagssamtale udfolde sig her på konsulatet. Som sagt så gjort, og således blev den sene eftermiddag henlagt til MoMa's lækre gårhave i selskab med en håndfuld tjekkiske musikere og et glas kold sangria. Ikke dårligt. :)

Konsulatet har en aftale med MoMa som gør at ansatte (inkl. praktikanter) har gratis adgang. (Tilgengæld er museet så fyldt op med danske designermøbler, fremragende udstillingsvindue tør jeg love jer.)

Det er svært at overvurdere både bygningerne og MoMa's faste udstilling hvor Picasso, Van Gogh, Matisse, Monet, Dali, Lichtenstein, Warhol og hvad de ellers hedder, let tager pusten fra de mange besøgende. Jeg kan ikke lade være med at tænke at det må være lidt sært for amrikanerne, at et af verdens måske mest berømte museer, som oven i købet ligger i New York City, i den grad er domineret af europæisk kunst.

Det som fanger mig mest på MoMa, er dog det store atruim, hvor en (meget) amerikaner-kritisk kunstner har fået lov til at udsmykke en hel endevæg med meget politiske tegninger. Det er på samme tid humoristisk og tankevækkende stof. Jeg tror jeg går der over igen næste torsdag...

(klik på billederne for at se dem i fuldt format)

tirsdag den 14. august 2007

Seneste update.

Nu skrev jeg godt nok at jeg ikke orker at skrive, men her kommer alligevel en kort update herfra Big Apple.

På arbejde går det rigtigt godt. Folk er flinke, og jeg er ved at komme godt med hvad angår de mange arbejdsopgaver. Pt. er jeg igang med at lave informationsmateriale til en robotvirksomhed, der er interesseret i at flytte en del af deres produktudvilking til Danmark. Det er ret sjovt, det laver lejetøj, industrirobotter, microchips og GPS-systestemer. Det er fremtiden siger jeg Jer, robotterne kommer.

Sådan her ser det altså ud på mit kontor. Jeg har udsigt lige over til en boligblok, men hvis jeg strækker mig lidt kan jeg se Hudson River. Men altså ikke meget udsigt på trods af adresse på 18. etage.
















Den seneste uges tid har jeg haft besøg fra DK. Niels og Jonas fra Medievidenskab i Århus har besøgt mig inden de tager videre til Austin hvor de tager et semester på University of Texas. Fredag var vi på Brooklyn Brewery, lørdag på Coney Island hvor vi var til Freek Show(!!!), hvor en fyr hamrede søm i næsen på sig selv og jonglerede med en motorsav. Ganske underholdende. Billedet er fra Coney Island, som er et underligt mix af forlystelser, gøglershows, tombolaer og lign. Meget meget amerikansk, meget grimt og meget ucharmerende - men på samme tid hamrende morsomt!

Igår aftes var vi så til Junior Senior koncert her i NY sammen med en stor flok her fra konsulatet og en håndfuld fra den danske FN-mission.

Men nu har jeg fri fra arbejde og er på vej hjem. I må senere høre om Muse-koncert i Madison Square Garden, Picnic i Central Park, Gospel i Harlem og meget mere. :) This city never sleeps!

Take care.
... jamen der er hun jo.

Og her er jeg på Staten Island med Manhattan i baggrunden.


Og her financial district skyline taget fra Brooklyn Bridge

Midtown's skyline om natten fra en tagterrasse i East Village.

Flere billeder...

Puha, når jeg sidder foran en computer det meste af dagen på arbejde, er det begrænset hvor meget jeg orker at skrive her lige nu. Men jeg poster lige lidt flere billeder.

Det første er fra mit lille køkken, og bagved mit værelse.


Her er døren ind til lejligheden.

Og et billede fra Times Square.

tirsdag den 7. august 2007

The SoHo Pad

Her er et par billeder fra mit lille værelse i SoHo.


Thomas Dybdahl koncert

I sidste uge kom Thomas Dybdahl forbi mit lokale spillested (The Livingroom) og gav en super solo-koncert. Jeg sneg mig til at tage et billede med mobilos.

Et par billeder...


Jeg har sneget mig til at oploade et par billeder fra computeren på konsulatet. Inden længe poster jeg også et par billeder fra min lejlighed i SoHo.

Laura og jeg på toppen af Empire State Building.



Og udsigten fra Empire. Yderst til højre er det høje, sorte, slanke Trump Tower, list til venstre kan man se The Chrysler Building med det spidse tårn. Bygningen hvor jeg arbejder ligger lige bag Chrysler. (Klik på billedet for at se det i stor udgave!)

... og et billede fra financial district.

Mere følger...