Tørre tæsk i Texas

Texas I tell ya, der går det ikke stille for sig. Baggrunden for påstanden hviler i 5 gode dage i Texas på besøg hos Niels, som læser på University of Texas i Austin.

Dag 1: Niels og Ole går på bar. Resultatet bliver en knytnæve til Niels fra en emsig udsmider, som i bedste Clint Eastwood- stil, dog modsat Clint'ens ofte retfærdigtgjorte højre hånd, beslutter sig for at lange min compadre Niels en kæverasler, så Niels må til tælling. Hurtigt er han dog på benene igen, hvorefter vi i bedste dengse-stil beslutter os for at forlade stedet, for siden at opdage at mit kamera er stjålet. Skide hill billies siger jeg. Nu overvejes politianmeldelse, men nu må vi se hvad vi finder ud af er bedst i sådan en situation. Herfra, i sikkerhed i New York, er hele situationen en smule komisk. Fordommene om Texas som en stat der avler bøller er mere end intakt. Hører du Mr. President?

Ud over dag 1's oplevelse med det lokale Austin- slæng, var besøgt dog en udsøgt fornøjelse. I kristne-Dan's bil kørte vi til Houston og så rumrakketter på Houston Space Center, hvorfra man men mini-tog og guide får lov at komme ind i hjertet af NASA's træningsfaciliteter. Det var spektakulært at stå foran Saturn V-rakketten, som løftede Armstrong og Alldrin og Apollo 11-ekspiditionen hele vejen til månen. I Houston så vi også History of Natural History, hvor forsillet af verdens ældste menneske "Lucy" er udstillet. Spøjst nok har jeg set selv samme forsil for 5 år siden i Ethiopien, hvor Lucy blev fundet.

Turen fra Austin til Houston er en 4 -timers køretur igennem, det texanske landskab. Store Ranches, marker og oliepumper præger omgivelserne sammen med diverse billboards hvor man eksempelvis kan læse at man "skal frygte Herren"(!), eller en reklame med budskabet: "WE SUE LAWYERS". Det er en sjov fornemmelse at køre rundt i en stor pick up i Texas og opleve at mange fordomme om netop Texas ikke er skudt helt ved siden af. Brede veje, store biler, bøfler og folk med cowboyhatte er dominerende. Retfærdigvis skal det tilføjes, at folk generel var utroligt søde og imødekommende. Fra Niels roommate Marcy, som diskede op med den lækreste thanksgiving turkey, indehaverne af vores hostel i Houston og langt hovedparten af folk i Austin var utroligt søde!

Vores rundtur i The Lone State bød også på besøg på to vingårde, en tur forbi Lyndon B. Johnsons fødeby, og naturligvis også på en omgang meatloaf med kartoffelmos og sovs på en road side diner!

"Skriv noget Ole"

... er jeg blevet opfordret til. Så gør jeg det. Jeg keder mig også lidt på arbejdet for tiden, hvor novemberkulden og -mørket har medført en lidt for stor dosis hverdags-sløvsind. Ærligt talt bliver det til lidt for meget pol.dk og lidt for lidt investindk.com. (Jeg håber ikke at min chef læser med her, i så fald skal du ikke tage det så tungt Elisabeth, jeg lover at jeg nok skal nå at lave den præsentation inden tirsdag).

Lad mig lige beskrive hvad jeg skal idag, hvor det jo altså er lørdag og så holder jeg jo fri. Jeg har tænkt mig at pakke alle mine klæder i en stor sæk, tage den på ryggen og gå ud, rundt om hjørnet og hen til nærmeste møntvaskeri, som ejes af en sød kinesisk dame, som sælger vaskepulver til kun én dollar. Med den forrykt styrtdykkende dollarkurs er det faktisk ret billigt.

Dollarkursen gør også at det er fedt at få SU i danske kroner, som jo hele tiden bliver mere værd i forhold til indkøb af spegepølse, ost og appelsinjuice. Desuden er min husleje blevet 500 kr. billigere pr måned siden jeg kom, udelukkende som følge af den amerikanske finanspolitik som tænker lang mere på handelsbalance end på inflation, økonomisk ustabilitet, sociale tiltag og rigtige levende mennesker. Fint for mig, jeg bliver rigere, men lidt skidt for mine ca. tohundredehalvtreds millioner amerikanske naboer, hvis skoler, universiteter, hospitaler, sygesikringer, pensioner, husleje, lån og mad tilgengæld bliver dyrere for hver dag Bush tromler videre med sine skyklapper surret godt fast til kraniet. Lammespasseridiot.

Hovsa, jeg havde nær glemt at jeg er sulten og vasketøjet skriger på mig. Off to Chinatown.

Flere billeder: http://www.facebook.com/album.php?aid=21120&l=0f6d4&id=678886128
og her: http://www.facebook.com/album.php?aid=17204&l=7830f&id=678886128

November i New York

Den store Internet-blogger, bliver jeg nok aldrig. I hvert fald ikke endnu. Men nu hvor mørket og kulden er nået til New York, er det måske på tide med en hurtigt update. Der er jo sket en del den sidste månedes tid, jeg ved sørme ikke rigtigt hvor jeg skal starte.

Jo altså, jeg har igen haft besøg fra Danmark. Alle mine søskende og svogre kom forbi i uge 42, hvor vi havde en rigtigt dejlig uges tid sammen og senere i Oktober var Laura et smut herovre igen.Vi lånte et hus i Catskills Mountains af en kollega, lejede en Chrysler Equinox i guld og havde det drøn lækkert i de smukke bjerge. Vi var også et smut forbi Woodstock for at kigge på hippier, hvilket var en stor oplevelse, som at lande i en underlig b-film som forsøger at beskrive 60'erne - sådan lidt på afstand. Et underligt og utroværdigt billede af en svunden tid, men ikke destromindre charmerende og hyggeligt. Siden har jeg været på et kort visit i San Francisco (Silicon Valley) i forbindelse med arbejde, og senere i november tager jeg til Austin i Texas for at fejre Thanksgiving på amerikansk maner. Nok om mig, mere om New York.

Byen, som jeg efterhånden kender godt, er stadig fantastisk. Det er svært at kede sig her, når der alle døgnets timer er live-musik, kundsudstillinger, teater, (shopping) og ikke mindst så utroligt mange mennesker i forskellige afstøbninger, som er uendeligt sjove at sidde og kigge på på en bænk i Central Park, på Union Square eller ved St. Marks Place. Midt i byen, iblandt sorte, hvide, kinesere, indere, arabere, mexicanere er der langt hjem til Danmark og "Pia's 13,8%", som bare én gang skulle mærke mangfoldigheden på egen krop for at finde ud af at den hverken er farlig eller ødelæggende med derimod farverig og smuk. I samme sætning skal det dog her nævnes, at mangfoldigheden i New York heller ikke rækker længere end til en opdeling af folk i forskellige hoods, og at man sjældent ser en hvid mand i det ydre Brooklyn eller mange Mexicanere i Financial District.

Snart tænder de juletræet ved Rokkerfeller Center, og byen er så småt ved at tage tilløb til det store juleræs. Jeg hader ræset (ikke hyggen), og det kan være at jeg snart skriver lidt mere her.
(tak til de trofaste... mor?)