Højskolelærer

Så har jeg job.

På Silkeborg Højskole - hvor jeg underviser på politiklinjen. Der er stadig få ledige pladser på holdet! :)

... Tjek i øvrigt også lige højskolens smækre kunstlinje ART STUDIO - hvor studierejsen går til Kenya, hvor eleverne skal studere østafrikansk kunst!

Journalisthøjskolen vil fortsat uddanne generalister

Fra og med januar 2008 er Danmarks Journalisthøjskole (DJH)
fusioneret med Den Grafiske Højskole. Men ikke alle er enige i, at
fusionen med Den Grafiske Højskole er en god ide. Mange mener
derimod, at en fusion med Aarhus Universitet havde været langt mere
visionær.

I det fabrikslignende indgangsparti summer det af liv en tidlig aften på Journalisthøjskolen i Århus. ”Åbent Hus på Danmarks Journalisthøjskole” er der skrevet på store plakater, som byder kommende journalister velkomne til informationsaften.

Men ordet ”Danmarks” burde være strøget fra plakaten. For fra og med 1. januar 2008 indgår navnet på vort land ikke længere i skolens navn, som følge af DJH's fusion med Den Grafiske Højskole. Denne lille forandring ænser de mange besøgende sandsynligvis ikke. Men måske får ændringen alligevel stor betydning for mange nye journalisters fremtid.

Fusionen imellem Den Grafiske Højskole og DJH er et resultat af en proces hvor det samlede danske landskab for videregående uddannelser, har gennemgået en række ændringer. Ændringer som betyder, at en række uddannelsesinstitutioner er flyttet fra Undervisningsministeriet til den danske universitetssektor under Videnskabsministeriet. Men ikke Journalisthøjskolen! Netop skiftet fra sektoren for videregående uddannelser i Undervisningsministeriet til de forskningsbaserede uddannelser, mener DJH’s tidligere rektor og nuværende lektor
Kim Minke, havde været en langt bedre løsning for DJH:
”Ved at forblive under undervisningsministeriet er vi underlagt
massive besparelser,” fortæller Kim Minke.
”Jeg mener faktisk slet ikke, at vi hører til i den sektor. Det er en sektor
hvor lidt for få unge, med lidt for dårlige karakterer, søger ind. Det er
med andre ord sektoren for de måske egnede,” siger Kim Minke, og peger
på, at tiden var inde til en skilsmisse med Undervisningsministeriet:
”DJH var i en fordelagtig forhandlingsposition, hvor man kunne
have fusioneret med Aarhus Universitet eller et af de andre
universiteter. Tiden var helt rigtig,” fortsætter Kim Minke, og konstaterer:
”Jeg kan ikke svare på, hvorfor man fusionerer med Den Grafiske
Højskole. For mig at se gør den fusion ingen forskel. Hverken fra eller
til.”

Omvendt ser Journalisthøjskolens nuværende Rektor Anne-Marie Dohm
store perspektiver i fusionen med Den Grafiske Højskole:
”Der er mange muligheder i slægtskabet med Den Grafiske
Højskole. Vi uddanner folk til samme branche, og vi har hver især mange
erfaringer, som kan skabe en god synergi,” siger rektoren, og fortsætter:
”Derfor er det vigtigt, at vi trækker fagligheden i samme retning på de to
institutioner,” beretter Dohm, velvidende at det traditionelle
journalistfag er under stigende pres.

Nye tal netop offentliggjort af Ugebrevet Mandag Morgen viser, at
antallet af traditionelle akademikere i mediebranchen er tredoblet over de
sidste ti år. Dette skyldes ifølge Nete Nørgaard Kristensen, som forsker i
moderne journalistik på Københavns Universitet, at mediebranchen
gennemgår en professionalisering, hvor brugen af specialiserede kilder
stiger. Nete Nørgaard Kristensen peger på, at dette betyder et større
krav til journalisternes faglige viden:
”Professionaliseringen af kilderne fordrer et højt vidensniveau hos
journalisten, hvis parterne skal være nogenlunde jævnbyrdige,” siger hun, og
fortsætter:
”Og det er måske nemmere for en akademiker at blive en god formidler, end
det er for den traditionelle journalistuddannede at erhverve sig en
omfattende og nuancerede faglige viden,” konstaterer Nete Nørgaard Kristensen.
En stærk medieinstitution

Tilbage på Journalisthøjskolen i Århus afviser Anne-Marie Dohm, at
Journalisthøjskolen skal følge tendenserne og uddanne flere specialiserede
journalister:
”Der er et voksende behov for journalister, som specialiserer sig inden for
specifikke fagområder. Men her vil vi nu fortsætte med at uddanne generalister, hvis
styrke er at formidle nyheder til en bred målgruppe i mange forskellige medier,”
slår Anne-Marie Dohm fast.

Alligevel håber de journaliststuderendes rektor, at flere i fremtiden vil opsøge en akademisk
overbygning til journalistuddannelserne:
”I fremtiden håber jeg, at journalister vil se journalistuddannelsen som en bacheloruddannelse, og at flere derefter vil bygge en kandidatuddannelse oven på,” slutter Anne-Marie Dohm.

EM All Stars

Det er tid til status efter kvartfinalerne ved EM i Østrig/Schweiz. Her er de foreløbigt bedste 11 spillere. Det var svært at vælge.

4-4-2:

Casillas
Corluka - Chiellini - Ignashevich - Van Bronckhorst
Arda - Ballack - Podric - Sneijder
Villa - Arshavin

Målmand:
Iker Casillas, Spanien.

Med en pragtfodparade i den ordinære spilletid, samt to nappede straffespark i straffesparkskonkurrencen og solidt spil i gruppespillet, har Casillas været EMs bedste.

Alternativer: Edwin Van der Sar, Holland og Stipe Pletikosa, Kroatien

Forsvar:
Højre back: Vedran Corluka, Kroatien
- Stor, stærk, offensiv og teknisk god back. Rigtigt god kamp imod tyrkerne!

Midterforsvar: Georgio Chiellini, Italien og Sergie Ignashevich, Rusland
- Chiellini har holdt kort snor i angribere som Torres, Villa og Mutu. Har udfyldt hullet efter Materazzi og Cannevaro.
- Ignashevich er bumstærk og krumtap i Ruslands velsmurte fodboldlokomotiv.

Venstre back: Giovanni van Bronckhorst, Holland
- Spillede fantastisk i gruppespillet. En af gruppespillets bedste spillere!

Alternativer: Phillip Lahm, Tyskland, Carlos Puyol, Spanien, Servet Cetin, Tyrkiet, Fabio Grosso, Italien.

Midtbane:
Højre midt: Arda Turan, Tyrkiet.
- 20 årig knægt, som jeg er sikker på vi får meget at se til i fremtiden! Hurtig og teknisk god!

Centermidt: Michael Ballack, Tyskland og Luca Modric, Kroatien.
- De bliver glade for Modric i Tottenham. Ballack var verdensklasse imod Portugal i en friere rolle på midten end i gruppespillet. Den "gamle" Ballack er tilbage.

Venstre midt: Wesley Sneijder, Holland.
- Har bidraget med fantastiske mål og mange skarpe afleveringer.

Alternativer: Rafael van der Vaart, Holland, Marcos Senna, Spanien, Diniyar Bilyaletdinov, Rusland, Libor Sionko, Tjekkiet.

Angreb:
David Villa, Spanien og Andrey Arshavin, Rusland.
- Arshavin har kun været med i to kampe, men har i disse været EMs suverænt bedste spiller. I EMs to første runder, hvor Arshavin var ude med karantæne var Villa muligvis EMs bedste spiller.

Alternativer: Roman Pavlyuchenko, Rusland, Zlatan Ibrahimovich, Sverige, Nihat Khaveci, Tyrkiet.

Træner:
Guus Hiddink, Rusland.

Jeg glæder mig til semifinalerne!

Roskilde

Min Roskilde-liste er ved at nå i mål. Jeg har ønsker om at høre følgende. Eller dele af følgende .. eller ... !

Grinderman er mit bud på årets bedste koncert, med mindre Nick Cave er lige så stiv som har var på Midtfyn i 98. Så bliver det nok festivallens dårligste.

Radiohead: Yderligere ord overflødige.

Judas Priest: Heavy Metals fædre. Uden Judas Priest ingen Metallica m.fl. "Breaking the laaaw!"
Black Mountain: Svedigt amerikansk rock og rul!

Clutch: God rock med mange finesser, blandt andet blæs!

My Bloody Valentine: Lækker støjrock. Kan godt undværes!

Band of Horses: Tuderock med gode melodier og catchy riffs!

Kings of Leon: Amerikansk sydstats garagerock - et MUST!

Joan as a Police Woman: Singer/songwriter, har spillet/sunget med Rufus Wainwright, Anthony and the Jonsons og har været kærester med JEFF BUCKLEY!

Gnarls Barkley: Paaarty! Skulle være rigtigt rigtigt godt live med et stort backup band.

Chemical Brothers: Deres koncert i 2002 på Roskilde var vildt fed!

At the Gates: Verdens sygeste dødsmetal! Mega vildt svensk dødertrip. Wroooar!

Boom Clap Bachelors: Min gode kammerat Stefans band. Happy Clappy.

Efterklang: Dansk melankolsk elektro pop/rock.

Grinderman: NICK CAVE er tilbage i en langt mere rocket udgave! Debutalbummet er for vildt! Specielt nummeret "Love Bomb" MUST SEE!

The Hellacopters: De svenske garagerockere går på pension og tager afsked med roskilde. Solid rock'n'roll!

MGMT: Solid amerikansk new yorker pop rock. Er blevet skamspillet på P3.

Riffelsyndikatet: Det hedgangne A.P. Møller band revser under nyt navn de borgerlige godt og grundigt!

Niel Young: Keep on rocking in the free world!

The Streets: Jeg får tåre i øjnene af "Empty cans"

Derfor er X-Factor også Public Service!

Kritikken af DRs kæmpesucces X-Factor har været massiv. ”Fordummende”, ”beskidt prostitutionsproduktion” og ”plat lavkultur” har skiftende kritikere råbt i retning af DR Byen, imens at flere og flere seere tumlede ind på DR-sendefladen fredag aften. De hårdeste kritikere mener sågar, at DRs public service-forpligtigelser slet ikke dækker over underholdningsprogrammer som X-Factor, og at DR skal koncentrerer sig om ”den gode smag”.

Men fjerner man det folkelige fra DRs sendeflade, fjerner man jo netop det centrale begreb i public service som på dansk kan oversættes: ”I folkets tjeneste”. DR skal betjene hele folket og ikke blot en selvudråbt kulturelite.

Når DR har succes, hiver kritikerne hovedet op ad jorden. Sådan er det, og sådan har det altid været. Med kæmpesuccesen X-Factor har DR-kritikere for alvor fået blod på tanden, og specielt har Sørine Gottfredsen i DR2s debatprogram ”Debatten”, samt Søren Balslev i Weekendavisen, haft de helt store gloser fremme i kritikken af DR og X-Factor.

”DR tager med X Factor vitterlig skridtet fuldt ud og bekendtgør skamløst hvilken slags kvalitetsproduktioner vi kan vente os i fremtiden,” skriver Søren Balslev i Weekendavisen d. 25. januar, og erklærer at DR med hastige skridt, nærmer sig afgrunden med denne ”beskidte prostitutionsproduktion”.

Sørine Gottfredsen kalder i ”Debatten” d. 27. marts på DR2 konceptet ”formørket og fordummende”, og peger i samme åndedrag på, at DR bør koncentrere sig om at producere nyheder og andre oplysnede programtyper. En sang man ofte har hørt fra den borgerlige tænketakt CEPOS, som gerne ser DRs underholdningsafdeling helt aflivet, sådan at den kommercielle sektor helt kan overtage dette marked.

Men Gottfredsen, Balslev såvel som de halvstuderede røvere i CEPOS opererer med en smal opfattelse af public service, en opfattelse som tiden for længst har overhalet. Denne opfattelse var især udbredt i halvtredserne og tresserne, hvor den gængse opfattelse var, at public service handlede om at opdrage borgerne til at forstå, holde af og beskæftige sig med ”den gode kultur”. Altså skulle public service-mediet Danmark Radio opdrage danskerne til en bedre smag. Dette forudsætter naturligvis, at man hvilken type kultur som er god nok til danskerne.

Dette ser hverken Fru Gottfredsen eller Hr. Balslev sig for fine til, når de peger på at DR skal producere mere aktualitet og meget mere dansk drama som tv-serien ”Sommer”. Men de glemmer, for det første, at hvis DR skal kunne producere god aktualitet og kvalitetsfyldte dramaserier, må DR også nødvendigvis skele til seertal, da disse er den fortsatte legitimering af opkrævningen af medielicens og dermed finansieringen af DRs aktiviteter.

For det andet ligger der i de seneste politiske medieaftaler fortsat et krav om at DR henvender sig til den brede befolkning såvel som til marginaliserede mindretal. Uagtet kvaliteten af konceptet X-Factor, må den store succes ses som et bevis på, at det netop rammer en meget bred befolkningsgruppe.

Sidst men ikke mindst er det omsonst at benytte begrebet public service i forhold til ét enkelt tv-program. Med ny teknologi og Internet kræver tiden en langt mere bred forståelse af public service-begrebet. Public service er ikke længere blot traditionel broadcasting men ligeledes et bredt tilbud på andre platforme end blot TV og radio. Public service er med andre ord et spørgsmål om, at TV-Avisen og dramaserierne skal gå hånd i hånd med tilbud på Internettet og et udbud af underholdning, som rammer en bred målgruppe.

Public service er ikke små pakker men hele pakken! Og i denne pakke skal der også være plads til den bredt funderede underholdning som X-Factor, Hit Med Sangen og Dansk Melodi Grand Prix. Kan man ikke lide lugten i bageriet, kan man jo altid slå over på DR2.