Forudsigeligt flystyrt af TV 2-Radio

TV 2-Radios lukning kommer ikke som en overraskelse. Tværtimod er radiosatsningens katastrofale mavelanding, en naturlig konsekvens af dårlig planlægning, strategi og ledelse.

Når Jens Rohde kigger på perlerækken af stjerneværter, som skulle udfordrer DR’s totale radiodominans, må han forundres. Den tidligere Radiodirektør for den netop nødlandede radiofiasko TV 2-Radio, annoncerede ved stationens opstart, at navne som Casper Christensen, Lars Hjortshøj og Thomas Madvig var garanter for en radiokanal, som kunne vrikke mange lyttere fra DR og over på TV 2-Radio. Derfor må han undre sig over, at danskerne ikke lyttede med! Til trods for striben af stjernenavne, som skulle grine danskerne væk fra det langsommelige DR, rykkede lytterne sig ikke en tømme, og forblev troværdigt med radioen tunet ind på DR.

Konservative radiolyttere
Men når man på afstand har betragtet fadæsen, er lukningen af radiosatsningen forudsigelig. Måske opdagede Jens Rohde dette, og måske derfor forlod han posten som radiodirektør, før flyet for alvor mistede kursen. Men selvom Rohde pakkede tingene og rejste fra TV 2 før flyet styrtede, ligger en stor del af ansvaret for fiaskoen solidt i skødet på Venstre-manden. Rohde ville med TV 2-Radio skabe et alternativ til P3, og forsøgte at vinde lyttere ved at bruge samme recept som netop P3: Letbenet komik, moderne musik og masser af sort humor. Det var med Rohde bag styrepinden, at TV 2-Radio glemte at tage barnelærdommen omkring radiolyttere alvorligt: At radiolyttere er stokkonservative og ikke bare sådan lige flytter sig imellem stationerne. Man slukker ikke bare lige for P3.

Hitmaskinen Radio 100 FM
”Men hov!” Tænker du måske nu, og spørger dig selv: ”Radio 100 FM er jo ikke gået konkurs?” Næh, svarer jeg.
- Men det gjorde Sky Radio, da de ligesom TV 2 forsøgte at vippe P3 af pinden med snappy jokes og hurtige værter. Sky Radio forsøgte præcis som TV 2-Radio at konkurrere med P3. Lige præcis heri ligger forskellen når det kommer til Radio 100 FM. Sidstnævnte forsøger ikke at konkurrere med P3, snarere at skabe et alternativ. Du hører ikke de samme sange på 100FM og P3 og værterne på 100FM prøver ikke at efterabe P3-værternes tone og humor. 100FM er helt sin egen. Her kan du med garanti synge med på samtlige sange, hvorimod P3 også spiller ny og alternativ musik – præcis som man forsøge på Sky Radio og TV 2-Radio.

Tredje skud i bøssen
Her kan piloterne for tredjeudfordreren The Voice lære noget af kollegerne på Radio 100FM. The Voice har overtaget sendetiden fra TV 2-Radio og skal nu forsøge at gøre det tilsyneladende umulige: At erobre lyttere fra DR. Men hvis The Voice samler handsken op hvor TV 2-Radio slap den, må også dette fly med ufravigelig sikkerhed lande igen inden længe. The Voice skal derimod forsøge at skabe et nyt koncept, gå nye veje, spille noget andet musik, prøve sig frem. Så kan det være at flyet bliver på vingerne.

Pølsevognen er demokratisk!

Pølsevognen. Her er baggrund, udseende og social status ligegyldig og alle holdninger og syn på livet er velkomne. Men pølsevognen er på tilbagetog på samme måde som tonen i den danske debat?

Bag mig klikker skydedøren op, og et koldt pust rammer mig i nakken. Straks glider døren i med endnu et klik og den lune luft omfavner mig atter. Senneppen river mig et kort øjeblik i næsen, imens den nyankommende betragter pølsevognens udvalg på kulørte fotografier af røde, stegte og frankfurtere.

”To døje mæ siievogn” lyder det fra den netop ankommende på syngende Århusiansk. Manden er klædt i mørkeblåt Kansas-tøj, og nu sætter han sine tænder i en ristet dyppet i sennep, mens han bladrer gennem dagens avis med beslutsomme bevægelser.

”Han ender sgu med at blive statsminister,” siger Kansas-manden, gumlende på en pølsestump. Foran sig ligger avisen slået op på en side med et stort billede af Villy Søvndal.

”Det tror jeg nu ikke at han gider”, svarer manden på den anden side af disken. ”Han har det bedst i oppositionen,” fortsætter pølsemanden imens han lægger flere pølser på grillen.

Plads til alle holdninger

Snakken imellem de to fortsætter imens Kansas-manden afslutter måltidet, for igen at bevæge sig ud i kulden på den anden side af skydedøren. Klik klak.

”Jeg vil altid tale med folk,” fortæller pølsemanden da Kansas-manden har forladt vognen med et anerkendende nik.

”Herinde er vi alle lige, uanset om du har en lang uddannelse eller om du er arbejdsløs. Herinde forsvinder det sociale skæld imellem os. Derfor er det også lige meget hvad man hedder og hvor man kommer fra. Alle holdninger er lige meget værd,” fortsætter pølsemanden.

Fransk forbillede

Endnu en pølse passerer igennem mit spiserør imens mine tanker passerer oplysningstidens Paris i 1700-tallet. Her var det ikke pølsevogne, men kaffehuse, som dannede rammerne for politiske diskussioner imellem folk fra alle samfundslag. I kaffehusene mødtes man og debatterede samfundet på tværs af baggrunde og sociale lag. ”Verdens første offentlige dialog,” kalder den tyske sociolog og filosof Jürgen Habermas det franske oplysningsfænomen, og erklærer endda disse kaffehuse som en væsentlig årsag til vedtagelsen af den franske menneskerettighedserklæring fra 1789.

Et enkelt kaffehus åbnede også i København, hvor Drejers Klub fra 1775 fungerede som samlingssted for hovedstadens intellektuelle. Men i modsætning til det parisiske forbillede, fik Drejers Klub aldrig folkeligt fodfæste. Der skulle gå yderligere hundrede år, før at Danmark fik en reel pendant til det franske forbillede. Pølsevognen.

Den danske pølsevogn

Den danske pølsevogn har været en fast del af det danske billede i hundrede år. Den første vogn slog dørene op i 18. januar 1921, og danskernes pølselyst toppede i halvfjerdserne hvor mere end 700 pølsevogne var fordelt over hele landet. I dag er tallet under hundrede, men dette bekymrer dog ikke pølsemanden i vognen foran Århus Banegård.

”Specielt om sommeren går salget godt. Jeg tror at folk er blevet mætte af Whoppere og Bic Macs,” siger pølsemanden og nikker i retning af Burger King på det modsatte hjørne.

”Desuden er vognen her ofte fyldt med turister,” fortæller pølsemanden imens en eftertænksom mine trækker hen over hans ansigt.

Tonen i den danske debat

”Nej, det der bekymrer mig er, at derude,” siger pølsemanden og peger ud på gaden.

”Derude taler folk ikke ordentligt til hinanden. De kunne lærer meget af tonen herinde, her taler man sgu ordentligt til hinanden,” slår han fast, imens at skydedøren atter går op. Klik klak. To unge drenge er kommet i ly i vognen. Den ene bærer et AGF-halstørklæde helt op til ørerne, imens han forsøger at ryste kulden af sig.

”Er du ikke i lidt god tid med det tørklæde?” spørger pølsemanden nysgerrigt.

”Nej mand, slet ikke. Jeg kan overhovedet ikke vente til weekenden. Vi skal begge til Horsens og se kampen,” svarer knægten smilende og tilføjer: ”Og to ristede med det hele. Tak”.

Roskilde-listen

Billetten er i hus. Jeg vil gerne høre (jeg er ikke så optimistisk, at jeg tror, jeg når det hele):

Radiohead, Judas Priest, Black Mountain, Clutch, My Bloody Valentine, Band of Horses, Kings of Leon, Joan as a Police Woman, Gnarls Barkley, At the Gates, Slayer, Boom Clap Bachelors, Efterklang, Grinderman, The Hellacopters, MGMT, Riffelsyndikatet, Niel Young og The Raveonettes og The Streets.

... og så skal jeg liiige have tjekket al verdens musikken ud. Balkan hiphop, Aserbadjan beat og Nigeria reggae, ja tak!

Jeg kan godt lide tanken...

Hjemme fra New York. Det lader til at Pedellen har det sjovt med at poste på sin blog. Jeg vil også. Man kan stadig se gamle indlæg fra New York, ved at blade igennem siderne. Jeg har skrevet en del imens jeg har været på DJH. Noget af det vil jeg poste her. Så er der måske andre end mig selv som læser det, måske ikke. What ever. Hermed, Ole, relanceret på nettet.