Derfor er X-Factor også Public Service!

Kritikken af DRs kæmpesucces X-Factor har været massiv. ”Fordummende”, ”beskidt prostitutionsproduktion” og ”plat lavkultur” har skiftende kritikere råbt i retning af DR Byen, imens at flere og flere seere tumlede ind på DR-sendefladen fredag aften. De hårdeste kritikere mener sågar, at DRs public service-forpligtigelser slet ikke dækker over underholdningsprogrammer som X-Factor, og at DR skal koncentrerer sig om ”den gode smag”.

Men fjerner man det folkelige fra DRs sendeflade, fjerner man jo netop det centrale begreb i public service som på dansk kan oversættes: ”I folkets tjeneste”. DR skal betjene hele folket og ikke blot en selvudråbt kulturelite.

Når DR har succes, hiver kritikerne hovedet op ad jorden. Sådan er det, og sådan har det altid været. Med kæmpesuccesen X-Factor har DR-kritikere for alvor fået blod på tanden, og specielt har Sørine Gottfredsen i DR2s debatprogram ”Debatten”, samt Søren Balslev i Weekendavisen, haft de helt store gloser fremme i kritikken af DR og X-Factor.

”DR tager med X Factor vitterlig skridtet fuldt ud og bekendtgør skamløst hvilken slags kvalitetsproduktioner vi kan vente os i fremtiden,” skriver Søren Balslev i Weekendavisen d. 25. januar, og erklærer at DR med hastige skridt, nærmer sig afgrunden med denne ”beskidte prostitutionsproduktion”.

Sørine Gottfredsen kalder i ”Debatten” d. 27. marts på DR2 konceptet ”formørket og fordummende”, og peger i samme åndedrag på, at DR bør koncentrere sig om at producere nyheder og andre oplysnede programtyper. En sang man ofte har hørt fra den borgerlige tænketakt CEPOS, som gerne ser DRs underholdningsafdeling helt aflivet, sådan at den kommercielle sektor helt kan overtage dette marked.

Men Gottfredsen, Balslev såvel som de halvstuderede røvere i CEPOS opererer med en smal opfattelse af public service, en opfattelse som tiden for længst har overhalet. Denne opfattelse var især udbredt i halvtredserne og tresserne, hvor den gængse opfattelse var, at public service handlede om at opdrage borgerne til at forstå, holde af og beskæftige sig med ”den gode kultur”. Altså skulle public service-mediet Danmark Radio opdrage danskerne til en bedre smag. Dette forudsætter naturligvis, at man hvilken type kultur som er god nok til danskerne.

Dette ser hverken Fru Gottfredsen eller Hr. Balslev sig for fine til, når de peger på at DR skal producere mere aktualitet og meget mere dansk drama som tv-serien ”Sommer”. Men de glemmer, for det første, at hvis DR skal kunne producere god aktualitet og kvalitetsfyldte dramaserier, må DR også nødvendigvis skele til seertal, da disse er den fortsatte legitimering af opkrævningen af medielicens og dermed finansieringen af DRs aktiviteter.

For det andet ligger der i de seneste politiske medieaftaler fortsat et krav om at DR henvender sig til den brede befolkning såvel som til marginaliserede mindretal. Uagtet kvaliteten af konceptet X-Factor, må den store succes ses som et bevis på, at det netop rammer en meget bred befolkningsgruppe.

Sidst men ikke mindst er det omsonst at benytte begrebet public service i forhold til ét enkelt tv-program. Med ny teknologi og Internet kræver tiden en langt mere bred forståelse af public service-begrebet. Public service er ikke længere blot traditionel broadcasting men ligeledes et bredt tilbud på andre platforme end blot TV og radio. Public service er med andre ord et spørgsmål om, at TV-Avisen og dramaserierne skal gå hånd i hånd med tilbud på Internettet og et udbud af underholdning, som rammer en bred målgruppe.

Public service er ikke små pakker men hele pakken! Og i denne pakke skal der også være plads til den bredt funderede underholdning som X-Factor, Hit Med Sangen og Dansk Melodi Grand Prix. Kan man ikke lide lugten i bageriet, kan man jo altid slå over på DR2.