
Sådan kunne en tilfældig torsdagssamtale udfolde sig her på konsulatet. Som sagt så gjort, og således blev den sene eftermiddag henlagt til MoMa's lækre gårhave i selskab med en håndfuld tjekkiske musikere og et glas kold sangria. Ikke dårligt. :)
Konsulatet har en aftale med MoMa som gør at ansatte (inkl. praktikanter) har gratis adgang. (Tilgengæld er museet så fyldt op med danske designermøbler, fremragende udstillingsvindue tør jeg love jer.)
Det er svært at overvurdere både bygningerne og MoMa's faste udstilling hvor Picasso, Van Gogh, Matisse, Monet, Dali, Lichtenstein, Warhol og hvad de ellers hedder, let tager pusten fra de mange besøgende. Jeg kan ikke lade være med at tænke at det må være lidt sært for amrikanerne, at et af verdens måske mest berømte museer, som oven i købet ligger i New York City, i den grad er domineret af europæisk kunst.
Det som fanger mig mest på MoMa, er dog det store atruim, hvor en (meget) amerikaner-kritisk kunstner har fået lov til at udsmykke en hel endevæg med meget politiske tegninger. Det er på samme tid humoristisk og tankevækkende stof. Jeg tror jeg går der over igen næste torsdag...

